27th May 2008
Forsvar for kunststøtten
Ugebrevet fra Dansk Folkepartis Ungdom er ofte enten underholdende - i den tragikomiske afdeling - eller skingrende sindssygt. I denne uge er det sidste nok den mest dækkende beskrivelse. De unge pianister kaster sig i denne uge ud i en yderst skinger tone over kulturstøtten. Det minder mest af alt om en antikulturradikal automatpilotreaktion.
Staten bør ikke støtte kunstnere, der ikke kan overleve på et kommercielt grundlag, mener DFU. Det må være skæbnens ironi, at netop DFU, der ellers om nogen værner om danske værdier forstået som kolonihavehus, frikadeller og dansktopmusik, vil skære i støtten til noget af det aller danskeste vi har - nemlig den kunst og kultur, som de mange danske kunstnere producerer. Det er det rene ævl at kalde de kunstnere, der får et arbejdsstipendium fra Statens Kunstfund for uduelige. Forud for udvælgelsen har en række fagkyndige indenfor hvert område, f.eks. skønlitteratur, vurderet den pågældende kunstners tidligere produktion og fundet, at kvaliteten er i orden.
Dansk tales og forstås af lige omkring 6 mio. mennesker - end smule flere, end der bor i landet. Og når en dansk bestesller som f.eks. Hanne Vibeke Holsts “Kongemordet” sælger 50.000 eksemplarer, siger det sig selv, at det ikke er lutter lagkage at skrive digte eller operetter. Resultatet af DFU’s hjerneløse holdning ligger lige for: Det er sket med digte på dansk, og operette-forfatterne må også finde sig noget andet at lave. Jeg har svært ved at se, at det kan være i nogens interesse - for det vil da alt andet lige være en forarmelse af vores kultur, hvis man på den måde lukker og slukker for hele genrer. Det ville klæde DFU at erkende, at Danmark som et lille sprogområde pinedød bliver nødt til at have en vis statslig støtte af kultur. Præcis som vores dagblade modtager støtte og er momsfritagede. Det betyder meget for pluraliteten i avismarkedet - men det vil DFU måske også ændre på?
Man kan kun være glad for, at der er meget bred politisk opbakning til kulturstøtten, for hvis DFU får magt, som de har agt, bliver Danmark en kulturel ødemark.
De sidste 5 indlæg af Mads Brandsen
- Folkekirken kriser - December 25th, 2008
- Kollektivismen er død - October 6th, 2008
- Borgerlige planøkonomi-fans - July 20th, 2008
- Farvel, Glistrup - July 2nd, 2008
- Forsvar for kunststøtten - May 27th, 2008
Nåh ja, for før kunststøtten fandtes, var der jo heller ikke kunst til i Danmark. Tænk hvis H.C. Andersen ikke kunne have fået statsstøtte, så ville han jo aldrig have skrevet så meget som en A4-side. Han ville blot have passet et ganske ukulturelt fuldtidsjob, som jo gør at man intet kunstnerisk kan foretage sig i sin fritid.
Hvilken farve er det stuen har?
Kære Per,
Tak for din kommentar.
Jeg mener ikke at det giver megen mening at være kontrafaktisk og diskutere hvad H. C. Andersen kunne for over 200 år siden. Tiden var en anden dengang.
Med mindre man ønsker at kunstnere skal være Danmarks nye underklasse bør samfundet selvfølgelig sikre at de kunstnere, der rent faktisk laver et ordentligt stykke arbejde også får mulighederne for det i form af et vist økonomisk sikkerhedsnet.
Så kan man spørge sig selv om ikke de ville producere kunsten alligevel. Det ville de måske nok, men hvis man f.eks. digter går der nok ikke længe inden man indser, at det ikke er den store guldgrube i et lille sprogområde som vores.
Stuen er blå, men blå er i mit univers ikke lig hjerndød skinger - det er det måske i dit?
Nej da, jeg er ikke skinger. Jeg kan bare ikke se nogen grund til, at samfundet skal sikre mennesker som kan klare dem selv. Poesi og arbejde kan altså sagtens forenes - også i vores levetid. For eksempel brugte Bukowski jo netop sine oplevelser med at tjene til dagen og vejen (og rusen) i sine udgivelser. Og det er da ikke SÅ længe siden han levede.
Jeg ønsker ikke at kunstnere skal tilhøre nogen bestemt klasse, men at de får fingrene ud af mine lommer. Jeg har selv præsteret at få mit liv til at køre ganske fint rundt med et deltidsjob en overgang, fordi jeg gerne ville lave andet ved siden af. Det kan man vel også selvom man skal holde gang i kreativiteten?