27th May 2008
Forsvar for kunststøtten
Ugebrevet fra Dansk Folkepartis Ungdom er ofte enten underholdende - i den tragikomiske afdeling - eller skingrende sindssygt. I denne uge er det sidste nok den mest dækkende beskrivelse. De unge pianister kaster sig i denne uge ud i en yderst skinger tone over kulturstøtten. Det minder mest af alt om en antikulturradikal automatpilotreaktion.
Staten bør ikke støtte kunstnere, der ikke kan overleve på et kommercielt grundlag, mener DFU. Det må være skæbnens ironi, at netop DFU, der ellers om nogen værner om danske værdier forstået som kolonihavehus, frikadeller og dansktopmusik, vil skære i støtten til noget af det aller danskeste vi har - nemlig den kunst og kultur, som de mange danske kunstnere producerer. Det er det rene ævl at kalde de kunstnere, der får et arbejdsstipendium fra Statens Kunstfund for uduelige. Forud for udvælgelsen har en række fagkyndige indenfor hvert område, f.eks. skønlitteratur, vurderet den pågældende kunstners tidligere produktion og fundet, at kvaliteten er i orden.
Dansk tales og forstås af lige omkring 6 mio. mennesker - end smule flere, end der bor i landet. Og når en dansk bestesller som f.eks. Hanne Vibeke Holsts “Kongemordet” sælger 50.000 eksemplarer, siger det sig selv, at det ikke er lutter lagkage at skrive digte eller operetter. Resultatet af DFU’s hjerneløse holdning ligger lige for: Det er sket med digte på dansk, og operette-forfatterne må også finde sig noget andet at lave. Jeg har svært ved at se, at det kan være i nogens interesse - for det vil da alt andet lige være en forarmelse af vores kultur, hvis man på den måde lukker og slukker for hele genrer. Det ville klæde DFU at erkende, at Danmark som et lille sprogområde pinedød bliver nødt til at have en vis statslig støtte af kultur. Præcis som vores dagblade modtager støtte og er momsfritagede. Det betyder meget for pluraliteten i avismarkedet - men det vil DFU måske også ændre på?
Man kan kun være glad for, at der er meget bred politisk opbakning til kulturstøtten, for hvis DFU får magt, som de har agt, bliver Danmark en kulturel ødemark.

Posted in Blå Stue | 3 kommentarer »