Blå Stue

Om skattelettelser skal være en del af en skattereform kan man diskutere, men en reform som imødegår mangel på arbejdskraft er helt nødvendig. Socialdemokraterne og Dansk Folkepartis skattepolitik er hånlig over problemet, derfor er deres skattepolitik farlig for dansk økonomi.

S og DF taler til laveste fællesnæver og mod al skattepolitisk viden, i forsøget på at stemmemaksimere. De insisterer på at bruge velfærdsdebatten til deres ideologiske valgkampsprojekt og ignorer spydigt ikke kun faglige eksperter, men kaster også om sig med kommentarer om de andre partiers skattereform forslag, som om de ikke havde den ringeste ide om hvordan skattesystemet i Danmark er skruet sammen.

Dansk Folkeparti: Det er det mest rimelige.
DF vil på hvilket som helst tidspunkt give flere penge til de lavest lønnede og argumenterer ud fra et rimelighedsbegreb som ingen argumenter har på sig, bortset fra at det er det mest rimelige.

Socialdemokratiet: Skattelettelser eller velfærd – man kan ikke begge dele.
VK regeringen har bl.a. via skatteforslaget efterhånden presset S så hårdt på deres egen hjemmebane, at de desperat forsøger at beskylde dem som blot ønsker en skattereform, for at svigte velfærden. For man kan jo ikke begge dele.

Fælles for de to partier er at de nægter at tage udgangspunkt i de udfordringer Danmark står overfor, men som de begge erkender. Der mangler arbejdskraft i både den private og den offentlige sektor, skattestoppet har skævvredet skatten således topskat og afgifsystemer ikke længere virker efter hensigten. Dvs. boligejere og høje energiforbrug får små skatte lettelser hver dag, mens indkomstskatten må holde for med en relativ stigning.

Danmark er en vækstøkonomi og et velfærdssamfund. Men det første forudsætter unægtelig det andet. Velfærd skaber igen vækst men forbruger væksten, som udgangspunkt. Derfor er det mere akut med skatteomlægning end mere velfærd.

Socialdemokraterne forsøger at italesætte flere rettigheder til danskerne som om det kan løse manglen på arbejdskraft, eller de offentlig ansattes utilfredshed. Men selvom usandt blev sandt vil flere rettigheder ikke øge den samlede andel af arbejdskraft, men blot dræne private virksomheder fra arbejdskraft, og dermed den velstand som betaler velfærden. Oven i det kommer S og DF’s restriktive udlændingepolitik, som ikke stiller mere indvandring i udsigt. Regningen for arbejdskraftmangel er vi godt i gang med at betale, 16 mia. sidste år, ca. 20 mia. i år og næste år ca. 24 mia. Måske er de to partier klar til at betale men danskerne er næppe.

Det valgt Socialdemokraterne forsøger at stille op handler i virkeligheden om enten, at dræbe velstanden til fordel for velfærd på kort sigt, og uden at interessere sig for de offentligt ansattes arbejdsvilkår. Eller, genskabe tilliden tilliden til de offentligt ansatte og skabe grundlaget for fremtidig velfærd ved at forsøge at løse den akutte mangel på arbejdskraft, bl.a. via et af de mest effektive midler til formålet, skattesystemet.

Så enkelt er det!

Jeg ynder at præsentere mine politiske og filosofiske holdninger for hvem som helst der gider høre på dem - og en hel del der ikke gider høre på dem. Der er bare et problem. Jeg tager fejl. Mine politiske holdninger er simpelthen forkerte.

Det er der ihvertfald en nærmest alt-overvejende sansynlighed for. I betragtning af at jeg ikke kan underbygge mine holdninger med logisk stringente argumenter, må man konkludere at mine holdninger er ligeså rigtige eller forkerte som alle andres - og eftersom der er utroligt mange forskellige og forskelligartede politiske opfattelser, skulle det være mærkeligt om det lige var mig der havde ret.

Hvis mine politiske holdninger er forkerte, må det samtidig betyde at et samfund udformet efter mine idealer ikke vil være et retfærdigt samfund - for andre end mig selv ihvertfald. Jeg selv vil formentlig være lykkelig i dette samfund, men andre vil ikke.

Hvordan undgår vi det uretfærdige samfund hvor nogle er lykkelige og andre ikke?

Om objektivisme og subjektivisme

Nogle har den fejlagtige holdning at deres politiske opfattelse er objektivt sand. At deres synspunkter er universaliserbare - universelt gyldige. Hvis du er I tvivl om at de tager fejl, så spørg dem hvorledes de kan bevise dette. Når de har argumenteret for deres synspunkt vil du indse at de antagelser de bygger deres argumenter på, er dogmatiske antagelser - antagelser der ikke kan diskuteres, ej heller eftervises. Når noget ikke kan dokumenteres eller bevises kalder vi det subjektivt..!

En subjektiv holdning er en holdning der er funderet i den enkeltes overbevisning - typisk vælger man at tilslutte sig det standpunkt der intuitivt føles korrekt. Din intuition består af alle de argumenter og fakta du nogensinde er blevet præsenteret for i kondenseret form. Når nogen prøver at overbevise dig om noget, efterprøver din intution deres argumenter mod din samlede viden - hvis der er huller i det du tror du vidste, er det muligt du kan overbevises. Hvis deres argumenter er i modstrid med din eksisterende viden, vil din nye overbevisning dikteres af hvilken kilde du vurderer har størst validitet.

Det burde være overflødigt at sige at en subjektiv holdning aldrig kan være en objektiv sandhed - en subjektiv holdning er jo netop karakteriseret ved at du baserer den på den mængde information du har på et givet tidspunkt. En subjektiv holdning kan således aldrig være universelt gyldig, da der ikke er nogen der besidder fuldstændig information om noget (hører man til de religiøst overbeviste, vil man her kunne hævde at en gud der er omnipotent og omnipresent samtidig kan være omnikognoscent, det vil sige besidde al viden - og dermed kunne kende til objektive sandheder, eventuelt DEN objektive sandhed). For alle os dødelige der ikke besidder al viden, må vi udelukke universelle sandheder som forvist til de øvre sfærer.

Om det frie samfund

Når vi nu har konkluderet at ingen af os kan vide hvordan det retfærdige samfund skal skrues sammen, hvordan kan vi så overhovedet gå igang med at opbygge et samfund - endsige ændre vores nuværende samfund til noget bedre?

Det er her du skal være skeptisk! På samme måde som du skal være skeptisk overfor dine egne holdninger, og erkende at du sansynligvis tager fejl - skal du være skeptisk overfor de holdninger som andre forsøger at præge samfundet med. Du skal ikke acceptere at der er nogen der har den rigtige løsning på hvordan samfundet skal indrettes, derimod skal du insistere på at samfundet indrettes således at alle bliver lykkelige - og ikke kun de samfundsborgere hvis holdninger har ligget til grund for samfundets struktur!

I samfund der hævder at være baseret på objektive sandheder, vil det være nærliggende at tvinge borgerne til at fungere på samfundets præmisser - da samfundet jo ved hvad der er rigtigt, er der ingen grund til at stritte imod, eller nægte at følge samfundets anvisninger. Denne type samfund har vi set eksempler på i historien - kommunistiske eller national-socialistiske stater har typisk forlangt fuldstændig underkastelse af borgerne. Staten var retfærdig - den var baseret på det objektivt rigtige. Var man uenig tog man fejl, og i visse af disse samfund var den guddommeligt alvidende stat dermed berettiget til at henrette borgeren. I mere milde statsformer blev borgeren blot tvangssocialiceret (hjernevasket) til at følge statens anvisninger.

I det frie samfund der erkender kun at kende til subjektive holdninger - hvor ingen kan tillade sig at hævde ‘de alene vide’ - kan staten således aldrig retfærdiggøre at anvende tvang overfor borgerne. Ingen kan være sikre på at de kender den øverste sandhed, og ingen kan gøre sig til herre over andres frihed og lykke. Kun du selv kan vide hvilken livsførelse der vil føre til lykke for dig, og kun gennem frihed kan vi sikre at alle har mulighed for at søge denne lykke for dem selv.

Når nogen altså hævder at vide hvad der er bedst for dig - må du spørge dig selv hvor de har denne viden fra, og om de tager fejl. Hvis du selv ved hvad der gør dig lykkelig, så lad ikke samfundet tage ansvar for din lykke - tag din frihed tilbage, og opnå den selv!

Denne post kan også findes på Discussions with myself (på engelsk).

Marc Høegh-Henriksen

Dansk Folkepartis Ungdom brokker sig i deres nyhedsbrev over kræftbehandlingen her i landet. For mange dør af kræft mener de. Det er jeg da enig i, men så kommer det:
Der er opfundet en vaccine som 12.000 danskere har købt. Skandale! En gruppe danskere har valgt at bruge deres penge på ekstra sundhed?! Hvor får de frækheden fra? De har ikke bare foretaget et valg og købt en forsikring der vil stille dem bedre hvis uheldet skulle være ude, NÆH! De slyngler har gudhjælpemig taget ansvaret for deres egen sundhed og lagt slanterne uden at blive tvunget til det af staten. Føj!

Hvis der så var tale om en vaccine der var helt ude for den almindelige danskers rækkevidde kunne jeg måske endda forstå DFUs tilgang til sagen, men det er det ikke. Vaccinen koster omkring 500 kroner. Nuvel med vores skattesystem skal man da arbejde lidt, men helt ærligt, ude for rækkevidde er det vist ikke?

Den danske stat stiller et godt sundhedssystem til rådighed for borgerne. Kunne det være bedre? Helt sikkert, men der er trods alt sjældent tale om at folk dør på gaden. I nogen kredse er det følgende blasfemisk tale, men jeg prøver det alligevel; Andre mennesker får det ikke nødvendigvis dårligere af at jeg får det bedre! Kræftpatienterne får ikke mere kræft af at min kæreste undgår det. Tværtimod faktisk, for så kommer ventelisterne da ned?
Selvom nogle danskere skulle tage initiativ til at købe kræftvaccinen vil der stadig være et glimrende sundhedssystem til at tage sig af dem der hellere bruger plovmanden på smøger og cancergrill end vaccinen.

At der muligvis kan være en samfundsøkonomisk fordel ved at forebygge kræften ved give unge piger vaccinen sammen med MFR´en i stedet for at poste penge ind i behandlinger når pigerne er blevet 55 år, er en anden, langt mere fornuftig snak, som DFU desværre ikke svinger sig op til. I stedet slutter DFU med at kræve at vaccinen tilbydes alle over skatten. Et passende svar på dette kunne måske være at spørge DFU om mælk og vitaminpiller, der har vist sig at have en positiv virkning mod brækkede knogler også skal finansieres af det offentlige? Kan vi i det hele taget tillade at nogen får det bedre end os andre, bare fordi de har lyst?

Bloggerwave: Indtjene penge hos jeres blog

Fænomet som for nogen tid siden var oppe i de danske medier - betaling af bloggere for at reklamere for virksomheder i deres blogge. Bare rolig: denne blog vil ikke gøre noget i den retning. Ikke fordi der er noget vederstyggeligt ved at reklamere, ej heller den skjulte af slagsen, men blot fordi vi ved, at et sådan forehavende vil have konsekvenser.

Forbrugerombudsmanden har allerede været ude og give sin mening til kende. Alle reklamer skal mærkeres, også den slags der forekommer i blogs. Her synes jeg, at vi desværre er ved at bevæge os i en lidt for forkert retning. Ja, reklamer kan være fordrejende og grænsende til sandheden, de kan spille på alle mulige tangenter for at få os dumme forbrugere til at bruge vores surt tjente (og hårdt beskattede) penge, men det betyder ikke, at reklamer er af det onde!

Den slags reklamer som man kan forvente at finde i blogs vil selvfølgelig have den fordel for virksomhederne, at deres produkter markedsføres af personer som læserne har tillid til. Derfor mener nogle, at vi skal forbyde alt med skjulte reklamer. Det er dog ikke nødvendigt. Hvis en blogger tjener tykt på at reklamere for produkter igennem sin blog, og  læserne falder for reklamen, kan der ske to ting: enten er de glade for produktet eller også er de ikke. Bloggeren skal nok få sin straf fra læserne, hvis det rygtes, at han eller hun reklamerer for produkter af en kvalitet som markedsføringen overdriver. De skal nok lade være med at læse på bloggen!

Der er dog et ekstra element i denne proces der finder sted allerede inden læseren køber produktet der reklameres for. Som jeg skrev før så går Forbrugerombudsmanden og mange andre ud fra, at forbrugeren er dum. Jeg har desværre intet belæg for at kunne afvise denne påstand emperisk, men teoritisk, i hvert fald, må vi gå ud fra en eller anden form for rationalitet. Selvfølgelig er der spørgsmålet om asynkron information at tage højde for, men det reducerer ikke forbrugeren til en dum person, der ikke kan skille skidt fra kanel, og overdrevne reklame-blog-indlæg fra de mere seriøse.

Når Forbrugerombudsmanden et al. går ind og lover bål og brand til de firmaer der tilbyder at betale bloggere for reklamer så forsøger han at rette en fejl i markedet, en eksternalitet, som bunder i præmissen om, at folk er dumme. Så mit spørgsmål til jer læsere er nu: Er i dumme?

GoogleBattle: The latest indicator of cultural relevance. blå stue VS. rød stue

I en test på hvad der gav flest resultater på Google, vandt rød stue over blå stue. Det må vi kunne gøre bedre i fremtiden, når denne blog vokser sig stor.

Update (14. august): Dags dato er denne blog nummer 2 på listen over resultater når der søges på Blå Stue på Google. Det er da ganske interessant, når man tænker på, at vi ikke er gået ‘live’ endnu. Og vi har ikke engang forsøgt at snyde os til placeringen!

Servage.net Quality Web Hosting

Vores web host er det udenlandske Servage.net. De er relativt billige, men tilbyder et overflødighedshorn af tekniske vidundermidler, vi kan bruge på vores blog. Vi håber vi bliver glade for dem - specielt fordi jeg har set både rigtig gode, men så sandelig også rigtigt dårlige anmeldelser af dem.

Hvis du også vil bruge Servage.net så brug denne kuponkode når du tilmelder dig: blaastue. Så vil du få ekstra lagerplads og det vil vi også. Vi vil derudover også modtage 2 måneders gratis hosting!

For et halvt års tid siden opstod de første tanker omkring denne blog. Dengang var Det Radikale Venstre midt i en strøm af kritik. Der blev skudt på partiet fra både venstre og højre side af Folketingssalen og alle ville have Jelveds hoved på et fad.

I de dage gik en lille gruppe ungradikale sammen og diskuterede muligheden for at få påvirket moderpartiet, andre ungradikale samt den generelle samfundstendens i en retning mod større frihed for individet. Hvad alt for mange har glemt er, at radikale med et ståsted i en socialliberal tradition, ikke blot skal ty til staten hver gang der opleves et problem. Vi vil gerne gøre vores for at skubbe lidt i den rigtige retning. Det er måske ikke det største bidrag, men trods alt et bidrag.

Projektet døde desværre i sin opstartsfase - og det hjalp ikke at et nyt politisk parti som en anden rose skød op af jorden, den jord som vi radikale havde befolket i årtier. Meget er blevet skrevet om Ny Alliance og grunden til brudet med Det Radikale Venstre, men det må blive til et andet indlæg. Nu står vi så her igen med endnu et forsøg på at få skabt den politiske børnehave, den blå stue.

Her er der højt til loftet. Vi har sendt pædagogerne hjem og barrikaderet os på blå stue. De politiske forslag du ser i medierne vil du se som prøveballoner her først. Det vil vi krydre med gode politiske analyser, hverdagens anekdoter og andet godt. Mon ikke der vil blive plads til en børnetegning og en perleplade i ny og næ?

Godt læselyst!

Mark,
Webmaster og initiativtager til blaastue.net