Blå Stue

Til sommer afslutter jeg en bachelor på Copenhagen Business School, hvilket jo utvivlsomt er en af grundene til mit stressniveau er lidt højere end normalt. For det første skal bacheloropgaven omkring regulering af kapitalfonde skal jo afleveres om 5 uger! For det andet så skal jeg vælge cand.merc-overbygning. Hvad der har været den største skurk ved jeg nu ikke lige (arbejde og politisk aktivitet bidrager jo på sin vis også).

Jeg har for lang tid siden belsuttet mig at læse finansiering af en eller anden art, men præcis hvad det skal være - og i kombination med hvilke andre fag - er et meget, meget godt spørgsmål. De af læserne der ikke selv læser økonomi af en eller anden slags håber jeg vil bære over med visse termer og fagudtryk som måske ikke rigtig giver mening for udenforstående.

Valget står mellem 4 uddannelser, alle cand.merc-retninger og på CBS.

• Finansiering og Regnskab
• Finance and Strategic Management
• Applied Economics and Finance
• Advanced Economics and Finance

Mine personlige overvejelser går mest på hvilke “redskabsfag” giver mest mening (regnskabsanalyse og jura, strategi og mangement eller økonometri) og hvordan det evt. vil begrænse ens fremtidige jobmuligheder. De første tre uddannelser fokuserer henholdsvis på hver af de tre retninger. Den sidstnævnte uddannelse kræver lidt flere ord med på vejen. Det er en af de nye elitekandidatuddannelser netop godkendt af Videnskabsministeriet. Rygtet lyder, at uddannelsen starter op til efteråret i år. Der vil nok højst blive lukket 30 studerende ind på retningen og der vil være yderligere optagelseskrav udover en bestået erhvervsøkonomisk bachelor. Det er hvad jeg ved indtil videre. Elite lyder jo ret spændende - også selvom jeg ikke er helt klar over om jeg i denne kontekst lever op til denne betegnelse. Hvor jeg ender henne er dog et rigtig godt spørgsmål som jeg har indtil 1. juni at tænke over.

I samme boldgade ser jeg denne invitation til et gratis seminar:

(more…)

En artikel i dagens Politiken omhandler brugen af engelsk på danske universiteter. Formanden for Dansk Sprognævn (og Socialdemokrat er hun nu også) kritiserer det. Da jeg selv læser på engelsk må jeg indrømme, at jeg til dels er enig kritikken. Dog er jeg ikke enig i løsningsforslaget, at der skal være krav om dansk som del af uddannelserne. Hvordan skal udlændinge nogensinde komme igennem sådan et fag, hvis det nu er et krav? På min egen uddannelse er der op mod 25% som er rejst til Danmark blot for at studere. Der er selvfølgelig en del fra de nordiske lande, men bortset fra dem, er der nok en del, der ville have svært ved at skulle lære dansk nok til at kunne følge fag på universitetsniveau. Det er derfor en OM’er!

Jeg vil foreslå, at man stiller krav til underviserne på samme måde som der stilles krav til studerendes engelskkundskaber. Det kan godt være, at der snakkes “broken English” på universiteterne, men det kan gøres meget bedre. Problemet er jo netop ikke, at man mangler et dansk fagsprog, men at undervisningen på et fremmesprog som engelsk desværre påvirker undervisningskvaliteten så man kan frygte at de studerende intet fagsprog får. Samtidig kan man, for at løse indeværende problemstilling, tilbyde dansksprogede valgfag - og evt. valgfag der udelukkende har til opgave at lære folk dansk fagsprog. Det skal dog være op til den enkelte studerende, at vælge disse fag.

Hvis der er nogen der ligesom jeg kun læser på engelsk så kan det anbefales selv at tage initiativ til at få et dansk fagsprog. Der findes helt sikkert både fag- og populærliteratur inden for de fleste fagområder som man kan konsultere. Samtidig kan det anbefales at få et relevant studiejob. Der er jo den enkeltes ansvar overfor sig selv at kunne et dansk fagsprog.

Jeg har tidligere skrevet lidt omkring mine planer for min bacheloropgave, der skal skrive dette semester. Selvom jeg har arbejdet hårdt i nogen tid nu så er min shortlist desværre ikke bliver så meget kortere, men nærmere længere (men måske indenfor et mere snævert emne). Nedenfor er der hvad der i øjeblikket står på min shortlist (uprioriteret rækkefølge, undskyld det engelske, men arbejdssproget på mit studie er engelsk):

(more…)

Jeg skal til arbejde på min bacheloropgave dette semester, men helt let at finde et emne er det altså ikke. Det var med ønsket om at blive inspireret og undersøge et muligt emne, at jeg i midten af januar tog til CEPOS’ konference omhandlende kapitalfonde. Konferencen var ganske interessant og jeg er da sikker på, at hvis man leder lidt på deres hjemmeside, at man kan se video eller lyd derfra. Min deltagelse i konferencen var kun et element i at undersøge litteratur omkring kapitalfonde til brug for emneafklaringen. Min jagt på litteratur ledte mig til, i et svagt øjeblik indrømmer jeg gerne, at bruge 300 gode danske kr. på Poul Nyrups antologi ‘I grådighedens tid’. Jeg er desværre gået i stå i midten af den da jeg simpelthen ikke kunne få mig selv til at læse mere. Jeg tog mig selv i næsten på hver side at tænke, at nu måtte tidligere statsminister, cand.polit Poul Nyrup Rasmussen altså tale mod bedre vidende. Selvfølgelig er der ikke noget facit når ens største anke mod kaptalfonde er det moralsk forkastelige som den branche åbenbart foretager sig. Og med frygt for at blive lidt for kritisk kunne man måske bede om lidt mere videnskablig redelighed?  Når jeg en dag får tygget mig igennem resten af antologien (for det er ikke kun den tidligere statsministers makværk) så vil jeg overveje at lave en lille boganmeldelse.

Men lad os nu glemme Poul Nyrup. Jeg har ikke endnu endeligt besluttet mig for emnet for min bacheloropgave, men kapitalfonde indtager stadigvæk førstepladsen. Så skal der lige arbejdes lidt med en problemformulering. Jeg bevægede mig lidt ud af en tangent (og egentlig er ideen ikke helt opgivet endnu) og begyndte at researche lidt omkring sovereign wealth funds, den statsejede pendant til de privatejede kapitalfonde. Denne genre er bedste kendt ved den norske oliefond, der vidst i skrivende stund er på lidt under 400 milliarder amerikanske dollars. Dette ganske pæne beløb betyder, at den ligger nummer 2 på listen over sovereign wealth funds. Tilsammen skulle disse statsejede investeringsselskaber overgå private equity-markedet i størrelse!

Jeg har stadig lidt tid at løbe på inden jeg endeligt beslutter mig for emnet, men jeg begynder at se noget forme sig nu. Spørgsmålet er dog om jeg kan få teori og empiri til at gå op i en højere enhed. Kapitalfonde holder gerne ganske meget materiale tæt inde på kroppen, men det er intet til sammenligning med sovereign wealth funds (pånær den norske). Samtidig skal min opgave opfylde nogle formalia, bl.a. skal der være både en politisk og en økonomisk vinkel på emnet. Det ville automatisk ske hvis jeg arbejdede med sovereign wealth funds, mens jeg med fokus på privatejede kapitalfonde bliver nødt til at arbejde lidt mere for det. Måske skulle jeg bare aflevere en boganmeldelse af Nyrups bog her til sommer?