Arkiv for 'Velfærd'-kategorien

17th May 2008

Den umulige kamp

De kærlige pædagoger blæser til kamp. Man vil omsætte en kronisk medvind på velfærdsfronten i folkeopinionen til noget andet end god vilje; man vil endelige lade uudholdeligheden ved de skrigende unger kompenseres af en klækkelig lønforhøjelse. Og de er villige til at strejke. Det er den dårlige nyhed. 

Den gode nyhed er at der intet er at frygte. Selv ikke hvis det skulle komme så langt som arbejdsnedlæggelser, strejker og andre retro-indslag fra industrisamfundet. Thi, vi svage kræfter som uden at kny lader sig stemple som samfundsøkonomisk ansvarlige er beskyttet af en magt større end tusind strejker, millioner af socialistiske ballademagere, eller smarte analyser af et tilsyneladende betragteligt lønefterslæb i den offentlige sektor. 

Pædagogerne skal kæmpe mod en fjende, som de ganske enkelt ikke kan banke – deres egne kunder: De ressourcestærke børnefamilier. 

Her er tale om en gruppe i samfundet med en artikulatorisk magt så stor at det traditionelle fyrværkeri i Tivoli må forstumme, busser og toge må gratis lægge plads til den voluminøse barsels-vognpark, arbejdsmarkedet må undvære gravide medarbejdere i årevis, skolelærere må se skole-hjem-samtaler forvandlet til timelange parlamenteringer; ja, der er eksempler som stjerner på himlen. 

Måske vil børnefamilierne erklære pædagogerne deres solidaritet den første uge. Det er dog derefter ganske givet at enhver støtte vil bortfalde, idet den samfundssikrede familiære idyl vil blive voldsomt truet. For børn er en vigtig ressource for fremtiden, og det berettiger børnefamilierne til at tage for sig af samfundskagen, på samme måde som en nymfoman tager for sig i en sex-shop. 

BUPL har før vist betragtelige kompetencer i fuldstændig at lade hånt om hvilken som helst tendens, for derved at kunne fortsætte sin tilværelse så smertefrit som muligt. Men denne kamel ganske enkelt for stor til at man kan negligere at sluge den. 

De ressourcestærke børnefamilier kommer - og skulle dine politiske mål krydse deres vej, må du hellere indstille dig på at lægge ruten om.

Posted in Strejke, Velfærd, Økonomi | Ingen kommentarer »

18th Feb 2008

De rige svin bliver nu endnu rigere! Op mod muren med dem!

A4 bringer i dag en ny misundelighedsartikel omkring de (ganske få) skattelettelser vi har set de seneste år. Åbenbart tjener “de rigeste” danskere 15 gange mere på skattelettelserne end “de fattigste”. Eller med andre ord: de får lov at beholde lidt flere af de penge de selv har tjent.

Man undrer sig over om A4’s økonomer har fulgt ordentlig med i undervisningen omkring skattepolitik på økonomistudiet. Eller bare i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen eller gymnasiet. Forestil jer en topskattebetaler og hans nabo på enten overførselsindkomst eller med et lavt betalt job. Though luck tudefjæs, men prøv at måle de to herrers skatteindbetalinger i kroner og ører og fortæl hvem der er mest solidarisk med velfærdsstaten? Rigtigt, det er ham den onde, rige kapitalist der har “tjent” 15 gange mere end den “fattige” nabo. Som artiklen også citerer Troels Lund Poulsen for så er vi stadigvæk efter afskaffelsen af topskatten det mest lige land i verden, målt på ginikoeficienten.

Artiklen kommer dog ind på nogle interessante ting. Bl.a. er regeringens skattestop en stor årsag til forskellen. Jeg har lidt delte meninger omkring skattestoppet da det på den ene side har nogle, i mine øjne, ganske ærgelig konsekvenser for boligmarkedet samt det er med til at fastfryse 90′ernes skattepolitik. Heldigvis er begrebet blevet blødt op nu så vi kan få den længe ventede skattereform. Desværre bliver det jo bare lidt fiflen rundt med pengene i de forskellige kasser og ikke det som vi egentlig godt kunne bruge - en sænkning af skattetrykket. Med verdens næsthøjeste skattetryk der finansierer en velfærdsstat der på mange områder kommer ud med midterplaceringer - eller direkte bundplaceringer - i internationale sammenligninger, må vi se om vi ikke “kan gøre det bare lidt bedre”.

Den danske model - flexicurity-tankegangen og den ‘forhandlende’ økonomi (O. K. Pedersen) synes for mig ikke at være nogen hindring. Det er som om, at mange går og tror, at den model vi har nu - utilsigtet og tilfældig på mange måder - nu er den mest perfekte i verden og derfor ikke må ændres. Selvfølgelig vil reformer et sted i samfundet have konsekvenser andre steder i dette meget komplicerede politisk-økonomiske puslespil, men det betyder ikke, at vi skal lade alt stå til. Nytænkning og inspiration fra hvordan andre lande har indrettet sig må og skal være noget som politikere på Christiansborg kigger på. I en konstant mere globaliseret verden vil vi opleve stor påvirkning alligevel så hvorfor ikke tage teten og selv komme med ændringer til systemet? Problemet er vel, at Christiansborg er taget gidsel af middelklassen, børnefamilierne og alle dem på overførselsindkomst. Det er så let at omfordele andres penge til sig selv. Og man kan jo altid klage over hvor velfærdsstaten nu igen viser den ikke har styr på tingene og bede om flere penge. Dem har vi jo masser af - hvis altså vi lige venter lidt endnu med at stille de rige svin op mod muren.

Posted in Velfærd, Økonomi | 1 kommentar »

25th Nov 2007

Knæfald for den socialdemokratiske velfærdstankegang

Christian Johannesen, christian.johannesen.dk

Folket kræver mere og mere velfærd. Billedet her er fra demonstrationerne 2. oktober. Foto: Christian Johannesen (christian.johannesen.dk).

Det er næppe nogen tilfældighed, at en søgning på den danske Google på ”velfærd” giver 1,39 mio. resultater. Danskerne – borgerne i et af verdens rigeste velfærdssamfund – kan simpelthen slet ikke få nok af velfærd. På Christiansborg er man også vilde med fænomenet – lige fra Socialdemokraternes beton-agtige velfærdsrettigheder til Dansk Folkepartis særlige definition af velfærd, der først og fremmest omfatter ældre etniske danskere og sidst, men ikke mindst dyr.
Statsminister, Anders Fogh Rasmussen, hvis parti ellers i skåltalerne kalder sig liberalt, forsømmer heller ingen chance for at tale om hvordan han vil forbedre og udbygge velfærden. Først med nedsættelsen af Velfærdskommissionen og senest med et nyt superministerium – Velfærdsministeriet, som Mark Gray også kommenterer på her.
I stedet for at fokusere på det sociale sikkerhedsnet for de svageste, er velfærd blevet noget, som alle skal have. En krævementalitet, der sikkert hænger sammen med skattetrykket.
Det ses også ved regeringsdannelsen for nylig. I velfærdens hellige navn sendes det 159 år gamle indenrigsministerium i graven til fordel for et bastard-ministerium der også får opgaver fra Socialministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og flopministeriet Familie- og Forbrugerministeriet. Sidstnævnte har slidt ikke mindre end tre konservative ministre op gennem sin blot 3 år lange levetid.
Det er en ren tilståelsessag for Fogh. Etableringen af Familie- og Forbrugerministeriet var blot første skridt på vejen mod det totale knæfald for den socialdemokratiske betontankegang. Kønt er det ikke.
Nu bliver det spændende at se, om den frafaldne socialdemokrat Karen Jespersen som den første – og forhåbentlig den sidste – velfærdsminister kan få kommunaløkonomi, hjemløse og børnepasningsorlov til at gå op i en højere enhed.

Posted in Velfærd, Økonomi, Valg, Blå Stue | Ingen kommentarer »

grupa LGBT