Arkiv for 'Politisk filosofi'-kategorien

14th Aug 2007

Om ikke-valide holdninger og frihed

Jeg ynder at præsentere mine politiske og filosofiske holdninger for hvem som helst der gider høre på dem - og en hel del der ikke gider høre på dem. Der er bare et problem. Jeg tager fejl. Mine politiske holdninger er simpelthen forkerte.

Det er der ihvertfald en nærmest alt-overvejende sansynlighed for. I betragtning af at jeg ikke kan underbygge mine holdninger med logisk stringente argumenter, må man konkludere at mine holdninger er ligeså rigtige eller forkerte som alle andres - og eftersom der er utroligt mange forskellige og forskelligartede politiske opfattelser, skulle det være mærkeligt om det lige var mig der havde ret.

Hvis mine politiske holdninger er forkerte, må det samtidig betyde at et samfund udformet efter mine idealer ikke vil være et retfærdigt samfund - for andre end mig selv ihvertfald. Jeg selv vil formentlig være lykkelig i dette samfund, men andre vil ikke.

Hvordan undgår vi det uretfærdige samfund hvor nogle er lykkelige og andre ikke?

Om objektivisme og subjektivisme

Nogle har den fejlagtige holdning at deres politiske opfattelse er objektivt sand. At deres synspunkter er universaliserbare - universelt gyldige. Hvis du er I tvivl om at de tager fejl, så spørg dem hvorledes de kan bevise dette. Når de har argumenteret for deres synspunkt vil du indse at de antagelser de bygger deres argumenter på, er dogmatiske antagelser - antagelser der ikke kan diskuteres, ej heller eftervises. Når noget ikke kan dokumenteres eller bevises kalder vi det subjektivt..!

En subjektiv holdning er en holdning der er funderet i den enkeltes overbevisning - typisk vælger man at tilslutte sig det standpunkt der intuitivt føles korrekt. Din intuition består af alle de argumenter og fakta du nogensinde er blevet præsenteret for i kondenseret form. Når nogen prøver at overbevise dig om noget, efterprøver din intution deres argumenter mod din samlede viden - hvis der er huller i det du tror du vidste, er det muligt du kan overbevises. Hvis deres argumenter er i modstrid med din eksisterende viden, vil din nye overbevisning dikteres af hvilken kilde du vurderer har størst validitet.

Det burde være overflødigt at sige at en subjektiv holdning aldrig kan være en objektiv sandhed - en subjektiv holdning er jo netop karakteriseret ved at du baserer den på den mængde information du har på et givet tidspunkt. En subjektiv holdning kan således aldrig være universelt gyldig, da der ikke er nogen der besidder fuldstændig information om noget (hører man til de religiøst overbeviste, vil man her kunne hævde at en gud der er omnipotent og omnipresent samtidig kan være omnikognoscent, det vil sige besidde al viden - og dermed kunne kende til objektive sandheder, eventuelt DEN objektive sandhed). For alle os dødelige der ikke besidder al viden, må vi udelukke universelle sandheder som forvist til de øvre sfærer.

Om det frie samfund

Når vi nu har konkluderet at ingen af os kan vide hvordan det retfærdige samfund skal skrues sammen, hvordan kan vi så overhovedet gå igang med at opbygge et samfund - endsige ændre vores nuværende samfund til noget bedre?

Det er her du skal være skeptisk! På samme måde som du skal være skeptisk overfor dine egne holdninger, og erkende at du sansynligvis tager fejl - skal du være skeptisk overfor de holdninger som andre forsøger at præge samfundet med. Du skal ikke acceptere at der er nogen der har den rigtige løsning på hvordan samfundet skal indrettes, derimod skal du insistere på at samfundet indrettes således at alle bliver lykkelige - og ikke kun de samfundsborgere hvis holdninger har ligget til grund for samfundets struktur!

I samfund der hævder at være baseret på objektive sandheder, vil det være nærliggende at tvinge borgerne til at fungere på samfundets præmisser - da samfundet jo ved hvad der er rigtigt, er der ingen grund til at stritte imod, eller nægte at følge samfundets anvisninger. Denne type samfund har vi set eksempler på i historien - kommunistiske eller national-socialistiske stater har typisk forlangt fuldstændig underkastelse af borgerne. Staten var retfærdig - den var baseret på det objektivt rigtige. Var man uenig tog man fejl, og i visse af disse samfund var den guddommeligt alvidende stat dermed berettiget til at henrette borgeren. I mere milde statsformer blev borgeren blot tvangssocialiceret (hjernevasket) til at følge statens anvisninger.

I det frie samfund der erkender kun at kende til subjektive holdninger - hvor ingen kan tillade sig at hævde ‘de alene vide’ - kan staten således aldrig retfærdiggøre at anvende tvang overfor borgerne. Ingen kan være sikre på at de kender den øverste sandhed, og ingen kan gøre sig til herre over andres frihed og lykke. Kun du selv kan vide hvilken livsførelse der vil føre til lykke for dig, og kun gennem frihed kan vi sikre at alle har mulighed for at søge denne lykke for dem selv.

Når nogen altså hævder at vide hvad der er bedst for dig - må du spørge dig selv hvor de har denne viden fra, og om de tager fejl. Hvis du selv ved hvad der gør dig lykkelig, så lad ikke samfundet tage ansvar for din lykke - tag din frihed tilbage, og opnå den selv!

Denne post kan også findes på Discussions with myself (på engelsk).

Marc Høegh-Henriksen
dsc00064.JPG

Posted in Politisk filosofi | Ingen kommentarer »

grupa LGBT