Blå Stue

Der er har været meget virak omkring Naomi Klein i forbindelse med udgivelsen af den danske oversættelse af hendes seneste bog. Hvis det skulle være gået nogen forbi så gæstede Klein Danmark i starten af juni. Det bød på foredrag på CBS - som jeg desværre gik glip pga. arbejde - og optrædener på DR2 Udland og Deadline.

Der er selvfølgelig også kommet en anmeldelser af bogen i alle de store landsdækkende aviser - af varierende kvalitet, vel at mærke. Jeg har dog ikke læst bogen endnu, men den er bestilt og jeg forventer at bruge lidt tid på den når bachelorbeviset er i hus om en uge. Derfor må min anmeldelse og kommentarer til udgivelsen vente dertil.

De kærlige pædagoger blæser til kamp. Man vil omsætte en kronisk medvind på velfærdsfronten i folkeopinionen til noget andet end god vilje; man vil endelige lade uudholdeligheden ved de skrigende unger kompenseres af en klækkelig lønforhøjelse. Og de er villige til at strejke. Det er den dårlige nyhed. 

Den gode nyhed er at der intet er at frygte. Selv ikke hvis det skulle komme så langt som arbejdsnedlæggelser, strejker og andre retro-indslag fra industrisamfundet. Thi, vi svage kræfter som uden at kny lader sig stemple som samfundsøkonomisk ansvarlige er beskyttet af en magt større end tusind strejker, millioner af socialistiske ballademagere, eller smarte analyser af et tilsyneladende betragteligt lønefterslæb i den offentlige sektor. 

Pædagogerne skal kæmpe mod en fjende, som de ganske enkelt ikke kan banke – deres egne kunder: De ressourcestærke børnefamilier. 

Her er tale om en gruppe i samfundet med en artikulatorisk magt så stor at det traditionelle fyrværkeri i Tivoli må forstumme, busser og toge må gratis lægge plads til den voluminøse barsels-vognpark, arbejdsmarkedet må undvære gravide medarbejdere i årevis, skolelærere må se skole-hjem-samtaler forvandlet til timelange parlamenteringer; ja, der er eksempler som stjerner på himlen. 

Måske vil børnefamilierne erklære pædagogerne deres solidaritet den første uge. Det er dog derefter ganske givet at enhver støtte vil bortfalde, idet den samfundssikrede familiære idyl vil blive voldsomt truet. For børn er en vigtig ressource for fremtiden, og det berettiger børnefamilierne til at tage for sig af samfundskagen, på samme måde som en nymfoman tager for sig i en sex-shop. 

BUPL har før vist betragtelige kompetencer i fuldstændig at lade hånt om hvilken som helst tendens, for derved at kunne fortsætte sin tilværelse så smertefrit som muligt. Men denne kamel ganske enkelt for stor til at man kan negligere at sluge den. 

De ressourcestærke børnefamilier kommer - og skulle dine politiske mål krydse deres vej, må du hellere indstille dig på at lægge ruten om.

Til sommer afslutter jeg en bachelor på Copenhagen Business School, hvilket jo utvivlsomt er en af grundene til mit stressniveau er lidt højere end normalt. For det første skal bacheloropgaven omkring regulering af kapitalfonde skal jo afleveres om 5 uger! For det andet så skal jeg vælge cand.merc-overbygning. Hvad der har været den største skurk ved jeg nu ikke lige (arbejde og politisk aktivitet bidrager jo på sin vis også).

Jeg har for lang tid siden belsuttet mig at læse finansiering af en eller anden art, men præcis hvad det skal være - og i kombination med hvilke andre fag - er et meget, meget godt spørgsmål. De af læserne der ikke selv læser økonomi af en eller anden slags håber jeg vil bære over med visse termer og fagudtryk som måske ikke rigtig giver mening for udenforstående.

Valget står mellem 4 uddannelser, alle cand.merc-retninger og på CBS.

• Finansiering og Regnskab
• Finance and Strategic Management
• Applied Economics and Finance
• Advanced Economics and Finance

Mine personlige overvejelser går mest på hvilke “redskabsfag” giver mest mening (regnskabsanalyse og jura, strategi og mangement eller økonometri) og hvordan det evt. vil begrænse ens fremtidige jobmuligheder. De første tre uddannelser fokuserer henholdsvis på hver af de tre retninger. Den sidstnævnte uddannelse kræver lidt flere ord med på vejen. Det er en af de nye elitekandidatuddannelser netop godkendt af Videnskabsministeriet. Rygtet lyder, at uddannelsen starter op til efteråret i år. Der vil nok højst blive lukket 30 studerende ind på retningen og der vil være yderligere optagelseskrav udover en bestået erhvervsøkonomisk bachelor. Det er hvad jeg ved indtil videre. Elite lyder jo ret spændende - også selvom jeg ikke er helt klar over om jeg i denne kontekst lever op til denne betegnelse. Hvor jeg ender henne er dog et rigtig godt spørgsmål som jeg har indtil 1. juni at tænke over.

I samme boldgade ser jeg denne invitation til et gratis seminar:

(more…)

A4 bringer i dag en ny misundelighedsartikel omkring de (ganske få) skattelettelser vi har set de seneste år. Åbenbart tjener “de rigeste” danskere 15 gange mere på skattelettelserne end “de fattigste”. Eller med andre ord: de får lov at beholde lidt flere af de penge de selv har tjent.

Man undrer sig over om A4’s økonomer har fulgt ordentlig med i undervisningen omkring skattepolitik på økonomistudiet. Eller bare i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen eller gymnasiet. Forestil jer en topskattebetaler og hans nabo på enten overførselsindkomst eller med et lavt betalt job. Though luck tudefjæs, men prøv at måle de to herrers skatteindbetalinger i kroner og ører og fortæl hvem der er mest solidarisk med velfærdsstaten? Rigtigt, det er ham den onde, rige kapitalist der har “tjent” 15 gange mere end den “fattige” nabo. Som artiklen også citerer Troels Lund Poulsen for så er vi stadigvæk efter afskaffelsen af topskatten det mest lige land i verden, målt på ginikoeficienten.

Artiklen kommer dog ind på nogle interessante ting. Bl.a. er regeringens skattestop en stor årsag til forskellen. Jeg har lidt delte meninger omkring skattestoppet da det på den ene side har nogle, i mine øjne, ganske ærgelig konsekvenser for boligmarkedet samt det er med til at fastfryse 90′ernes skattepolitik. Heldigvis er begrebet blevet blødt op nu så vi kan få den længe ventede skattereform. Desværre bliver det jo bare lidt fiflen rundt med pengene i de forskellige kasser og ikke det som vi egentlig godt kunne bruge - en sænkning af skattetrykket. Med verdens næsthøjeste skattetryk der finansierer en velfærdsstat der på mange områder kommer ud med midterplaceringer - eller direkte bundplaceringer - i internationale sammenligninger, må vi se om vi ikke “kan gøre det bare lidt bedre”.

Den danske model - flexicurity-tankegangen og den ‘forhandlende’ økonomi (O. K. Pedersen) synes for mig ikke at være nogen hindring. Det er som om, at mange går og tror, at den model vi har nu - utilsigtet og tilfældig på mange måder - nu er den mest perfekte i verden og derfor ikke må ændres. Selvfølgelig vil reformer et sted i samfundet have konsekvenser andre steder i dette meget komplicerede politisk-økonomiske puslespil, men det betyder ikke, at vi skal lade alt stå til. Nytænkning og inspiration fra hvordan andre lande har indrettet sig må og skal være noget som politikere på Christiansborg kigger på. I en konstant mere globaliseret verden vil vi opleve stor påvirkning alligevel så hvorfor ikke tage teten og selv komme med ændringer til systemet? Problemet er vel, at Christiansborg er taget gidsel af middelklassen, børnefamilierne og alle dem på overførselsindkomst. Det er så let at omfordele andres penge til sig selv. Og man kan jo altid klage over hvor velfærdsstaten nu igen viser den ikke har styr på tingene og bede om flere penge. Dem har vi jo masser af - hvis altså vi lige venter lidt endnu med at stille de rige svin op mod muren.

Jeg har tidligere skrevet lidt omkring mine planer for min bacheloropgave, der skal skrive dette semester. Selvom jeg har arbejdet hårdt i nogen tid nu så er min shortlist desværre ikke bliver så meget kortere, men nærmere længere (men måske indenfor et mere snævert emne). Nedenfor er der hvad der i øjeblikket står på min shortlist (uprioriteret rækkefølge, undskyld det engelske, men arbejdssproget på mit studie er engelsk):

(more…)

Forsideoverskriften i Politiken i dag handler om Danica der åbenbart har omkring 1% af deres investeringer i firmaer der producerer klyngebomber. TV2 News har lige fulgt op på historien ved at interviewe en jeg går ud fra var Danicas adm. direktør (ja, jeg var ikke lige obs på hvem de snakkede med). Begge dækninger af historien handler om det moralsk forkastelige i, at der nu investeres i klyngebomber (som om Lockhead Martin ikke laver andet?). Og måske er det moralsk forkasteligt, men er det ikke op til investorerne at bestemme dette?

Et stort spørgsmål som også blev vendt af TV2 News var det om man kunne sikre høje afkast på trods af, at man undlod at investere i ’sin stocks’. Nu ville jeg gerne have linket til en undersøgelse der siger, at det gør man ikke, men jeg fandt ikke lige en hurtigt på Google og jeg har ikke lige lyst til at bruge mere tid nu. Derimod skal man ikke have et særlig stort kendskab til porteføljeoptimering før man må erkende, at man ved at undgå ’syndige investeringer’ samtidig begrænser sine muligheder for at optimere porteføljen. Specielt hvis man har en bred definition af hvad der er syndigt.

Der er ikke noget galt i, at investeringsselskaberafholder sig fra at investere i syndige aktiver. De kan sikkert tage sig godt betalt for at afsøge markedet for at sikre sig hvad investorernes penge går til. Nogle skal nok betale, men lad dem om det!

Jeg skal til arbejde på min bacheloropgave dette semester, men helt let at finde et emne er det altså ikke. Det var med ønsket om at blive inspireret og undersøge et muligt emne, at jeg i midten af januar tog til CEPOS’ konference omhandlende kapitalfonde. Konferencen var ganske interessant og jeg er da sikker på, at hvis man leder lidt på deres hjemmeside, at man kan se video eller lyd derfra. Min deltagelse i konferencen var kun et element i at undersøge litteratur omkring kapitalfonde til brug for emneafklaringen. Min jagt på litteratur ledte mig til, i et svagt øjeblik indrømmer jeg gerne, at bruge 300 gode danske kr. på Poul Nyrups antologi ‘I grådighedens tid’. Jeg er desværre gået i stå i midten af den da jeg simpelthen ikke kunne få mig selv til at læse mere. Jeg tog mig selv i næsten på hver side at tænke, at nu måtte tidligere statsminister, cand.polit Poul Nyrup Rasmussen altså tale mod bedre vidende. Selvfølgelig er der ikke noget facit når ens største anke mod kaptalfonde er det moralsk forkastelige som den branche åbenbart foretager sig. Og med frygt for at blive lidt for kritisk kunne man måske bede om lidt mere videnskablig redelighed?  Når jeg en dag får tygget mig igennem resten af antologien (for det er ikke kun den tidligere statsministers makværk) så vil jeg overveje at lave en lille boganmeldelse.

Men lad os nu glemme Poul Nyrup. Jeg har ikke endnu endeligt besluttet mig for emnet for min bacheloropgave, men kapitalfonde indtager stadigvæk førstepladsen. Så skal der lige arbejdes lidt med en problemformulering. Jeg bevægede mig lidt ud af en tangent (og egentlig er ideen ikke helt opgivet endnu) og begyndte at researche lidt omkring sovereign wealth funds, den statsejede pendant til de privatejede kapitalfonde. Denne genre er bedste kendt ved den norske oliefond, der vidst i skrivende stund er på lidt under 400 milliarder amerikanske dollars. Dette ganske pæne beløb betyder, at den ligger nummer 2 på listen over sovereign wealth funds. Tilsammen skulle disse statsejede investeringsselskaber overgå private equity-markedet i størrelse!

Jeg har stadig lidt tid at løbe på inden jeg endeligt beslutter mig for emnet, men jeg begynder at se noget forme sig nu. Spørgsmålet er dog om jeg kan få teori og empiri til at gå op i en højere enhed. Kapitalfonde holder gerne ganske meget materiale tæt inde på kroppen, men det er intet til sammenligning med sovereign wealth funds (pånær den norske). Samtidig skal min opgave opfylde nogle formalia, bl.a. skal der være både en politisk og en økonomisk vinkel på emnet. Det ville automatisk ske hvis jeg arbejdede med sovereign wealth funds, mens jeg med fokus på privatejede kapitalfonde bliver nødt til at arbejde lidt mere for det. Måske skulle jeg bare aflevere en boganmeldelse af Nyrups bog her til sommer?