Arkiv for 'Reklamer'-kategorien

07th Aug 2007

Skjulte reklamer på blogs

Bloggerwave: Indtjene penge hos jeres blog

Fænomet som for nogen tid siden var oppe i de danske medier - betaling af bloggere for at reklamere for virksomheder i deres blogge. Bare rolig: denne blog vil ikke gøre noget i den retning. Ikke fordi der er noget vederstyggeligt ved at reklamere, ej heller den skjulte af slagsen, men blot fordi vi ved, at et sådan forehavende vil have konsekvenser.

Forbrugerombudsmanden har allerede været ude og give sin mening til kende. Alle reklamer skal mærkeres, også den slags der forekommer i blogs. Her synes jeg, at vi desværre er ved at bevæge os i en lidt for forkert retning. Ja, reklamer kan være fordrejende og grænsende til sandheden, de kan spille på alle mulige tangenter for at få os dumme forbrugere til at bruge vores surt tjente (og hårdt beskattede) penge, men det betyder ikke, at reklamer er af det onde!

Den slags reklamer som man kan forvente at finde i blogs vil selvfølgelig have den fordel for virksomhederne, at deres produkter markedsføres af personer som læserne har tillid til. Derfor mener nogle, at vi skal forbyde alt med skjulte reklamer. Det er dog ikke nødvendigt. Hvis en blogger tjener tykt på at reklamere for produkter igennem sin blog, og  læserne falder for reklamen, kan der ske to ting: enten er de glade for produktet eller også er de ikke. Bloggeren skal nok få sin straf fra læserne, hvis det rygtes, at han eller hun reklamerer for produkter af en kvalitet som markedsføringen overdriver. De skal nok lade være med at læse på bloggen!

Der er dog et ekstra element i denne proces der finder sted allerede inden læseren køber produktet der reklameres for. Som jeg skrev før så går Forbrugerombudsmanden og mange andre ud fra, at forbrugeren er dum. Jeg har desværre intet belæg for at kunne afvise denne påstand emperisk, men teoritisk, i hvert fald, må vi gå ud fra en eller anden form for rationalitet. Selvfølgelig er der spørgsmålet om asynkron information at tage højde for, men det reducerer ikke forbrugeren til en dum person, der ikke kan skille skidt fra kanel, og overdrevne reklame-blog-indlæg fra de mere seriøse.

Når Forbrugerombudsmanden et al. går ind og lover bål og brand til de firmaer der tilbyder at betale bloggere for reklamer så forsøger han at rette en fejl i markedet, en eksternalitet, som bunder i præmissen om, at folk er dumme. Så mit spørgsmål til jer læsere er nu: Er i dumme?

Posted in Økonomi, Eksternaliteter, Reklamer, Blå Stue | Ingen kommentarer »

grupa LGBT